Historien bag akvarelmaling

Akvarelmaling fremstilles på samme vis som al anden maling: farvepigment, der kan være naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet, kombineres med en binder og eventuelt en serie af tilsætningsstoffer, der blandt andet tilføjes for at forlænge farvens levetid. Ofte er bindemidlet i moderne akvarelmaling en blanding bestående af gummi arabikum, vand, glycerin og en kompleks kulhydrat som honning eller sukkersirup.

Gummi arabikum er et naturligt forekommende materiale, der udvindes fra akacietræet. Gummi arabikum tilføjes for at reducere overfladespændingen og det vil ikke være forkert at se det som en form for vandopløselig lim, der sikrer at pigmenterne bindes til materialet det påføres. De resterende ingredienser af binderen tilsættes for at blødgøre akvarelmalingen, så den er nem at arbejde med og let opløses i vand. 

Står du i den situation, at du skal vurdere kvaliteten af en given akvarelmaling, så vil en åbenlys forskel være størrelsen af de individuelle korn af pigment og som det så ofte er tilfældet i tilværelsen, er større simpelthen bedre. 

En anden vigtig forskel er kvaliteten af binderen; virker bindemidlet som det skal, absorberes det af papiret, hvilket dels øger pigmenternes evne til at klæbe sig til papiret, men den modsatte effekt muliggøres ligeså: altså at farven let kan “løftes” af papiret igen, fordi det “ligger ovenpå” binderen i modsætning til at trænge ind i papiret. Endelig beskytter binderen mod pigmenternes tendens til flokkulering, altså klumpen sammen.

Sidste vigtige kendetegn ved kvalitetsakvarelmaling er høj lysægthed. Ordet er lidt misvisende, da det er et udtryk for akvarelmalingens holdbarhed: altså hvor meget lys et værk udarbejdet med dette medies farver kan tåle før det ældes og beskadiges. Der findes sågar en skala indenfor lysægthed, der går fra I til IV, hvor I er bedst og IV er værst. 

En høj lysægthed betyder altså, at du skal bekymre dig mindre om, at dit værk ældes og beskadiges over tid. Lav lysægthed var et stort problem tidligere, hvilket delvist hang sammen med anvendelsen af mange syntetiske pigmenter, der ofte var ustabile og af lav kvalitet.

Akvarelmaling kombineres ofte med andre medier, det der kaldes mixed media, da kunstneren herved kan omgå begrænsninger ved ét givent medie, eller kombinere effekter fra flere forskellige. Historisk har akvarelmaling ofte været kombineret med dens mere dækkende søskende, gouache, der ofte går under navnene bodycolor, dækkende vandfarve eller plakatfarve.

Gouache har en langt højere ratio af pigment-til-binder end akvarelmaling og fortykket gouache kan bruges taktilt, altså til at skabe en ujævn overflade, der kan mærkes ved berøring. Du kan læse meget mere om gouache her.

 

Akvarelmalingens særlige egenskaber

Ét unikt karakteristika ved akvarelmaling er, at farven ikke former et sammenhængende lag som vi kender det fra akryl- og oliemaling. I stedet spredes farvepigmenter på mikroskopisk niveau tilfældigt over papirets overflade.

Akvarelmaling er dog mest kendt for dens transparens og traditionelt har forståelsen været, at farverne har stor lysstyrke og intensitet, fordi de fungerer som et lag af farvet glas over papiret, der tillader, at lys trænger igennem pigmentet ned på papiret og efterfølgende reflekteres fra papiret op igennem pigmentet igen. Dette er desværre en misforståelse.

Gennemsigtigheden ved akvarelmaling forekommer, fordi papiret er synligt under pigmentpartiklerne og intensiteten af farverne forklares i stedet ved, at pigmenterne påføres i en renere form og med færre fyldstoffer (som eksempelvis kaolin, der har en tendens til at hvidne maling).

Eftersom akvarelmaling hører under familien af vandbaserede medier, så er ét centralt vilkår for brugen af mediet, at vandet hurtigt fordamper. Dette resulterer i en tørretid, der er langt hurtigere end tilfældet er for mange andre typer af maling. Omvendt findes der akvarelmaling, der kan reaktiveres ved tilførslen af vand og endda løftes af papiret, så den hurtige tørretid er ikke  automatisk en begrænsning.

Det er hvis ikke umuligt, så i hvert fald meget svært ikke at rette fokus mod akvarelpapir og papir generelt, når vi taler akvarelmaling. Skinnende hvidt papir er nemlig med til at skabe den næsten ædelstensagtige effekt som farverne får og af samme grund males der almindeligvis ikke med akvarelmaling på farvet papir.

Opskriften på det gode akvarelpapir kræver først og fremmest, at papiret skal være syrefrit. Dette fordi syren i papiret kan reagere med farverne og potentielt skade eller ændre farvens lysægthed.

Næste vigtige aspekt af papirvalg er papirets overfladetekstur. Akvarelpapir i Stelling fås med tre teksturer: fin, grov og ru. De tre forskellige typer af akvarelpapir suger akvarelmalingen forskelligt og derfor vil det ofte være en smagssag, hvilken én man bedst kan lide at arbejde på.

Akvarelpapir behandles traditionelt med fortykningsmidler, såkaldte appreturmidler, så det er mindre absorberende, så maling ikke siver igennem til underliggende ark og for at penselstrøg kan være mere præcise. Historisk var dette gelatine, men andre fortykningsmidler finder også anvendelse.

Ønsker du omvendt en effekt, hvor papiret nærmest suger maling til sig kan papiret vædes inden brug, eller du kan købe særligt papir, der ikke er behandlet med et appreturmiddel som det eksempelvis er tilfældet for traditionelt japansk papir.

 

Historien bag akvarelmaling

Fra de gamle egyptere med deres papyrus til kineserne, der opfandt det moderne papir for næsten 2.000 år siden. Akvarelmalingens udvikling og brug har gået hånd i hånd med papirets fra oldtiden til i dag.

Selvom det tog nogen tid, så fik papiret også sit indtog i Europa fra omkring år 1200, men det blev indenfor kalkmalerier - også kendt som freskomalingen, hvor pigmenter og vand iblandes vådt puds, at vandfarver satte sine første spor på kontinentet.

Samtidig med, at de allermest berømte freskomalerier nogensinde blev udarbejdet til Det Sixtinske Kapel i de første år af det 16. århundrede begyndte tyskeren, Albrecht Dürer, at udarbejde ikoniske værker af dyr og planter i akvarel. Dürers indflydelse kom til at være enorm og hans virke var medvirkende til oprettelsen af Europas første skole for akvarelmaling.

Indtil det 18. århundrede blev akvarelmaling blandet af kunstneren eller kunstnerens assistenter. Pigmenterne selv blev købt af apotekere eller specialiserede farvehandlere og blev herefter kombineret med gummi arabikum eller anden binder.

De første kommercielt tilgængelige produkter var besværlige at bruge, men i 1781 opfandt briten og farvehandleren Thomas Reeves og dennes bror den såkaldte paint-cake. “Kagen” af maling var let opløselig i vand og tidsbesparelsen samt letheden ved brug ledte til den store opblomstring af akvarelkunst i England i samme periode.

Med tiden muliggjorde fremskridt indenfor den industrielle, organiske kemi, at udvalget, farverigheden og ikke mindst holdbarheden af akvarelmaling blev enormt forbedret. Et nutidigt eksempel på disse landvindinger er produktlinjen QoR (Quality of Results) fra GOLDEN, der bruger den patenterede Aquazol-binder i stedet for gummi arabikum. Aquazol er mest kendt for dens brug blandt konservatorer, hvor den foretrækkes, da den besidder enorm lysægthed og samtidig er meget sikker i brug og uden lugt.

Med det sagt, så er det altid en god ide at kigge på, hvorvidt det rigtige fixativ kan forlænge og beskytte dit værk yderligere.

 

Klassificeringer

Artist akvarelmaling
“Artist” er hver producents mest eksklusive og dyreste kvalitet af akvarelmaling. Kvaliteten er kendetegnet ved enorm høj pålidelighed - både i forhold til stabilitet og holdbarhed - samt hvor farveægte den er. Derudover indeholder Artist-serier et enormt højt mængde farvepigmenter og nogle helt fantastiske bindere. 

I Artist-serierne vil produkterne typisk prissættes efter, hvor dyrt det enkelte farvepigment måtte være.

Studio akvarelmaling
“Studio”, eller “student” som det også nogen gange er kendt under, er en billigere klassficering end “Artist” og den almindelige visdom er, at disse prisvenlige alternativer kan bruges under udarbejdelsen af studieværker og/eller i læringssituationer, hvor der skal slynges megen akvarelmaling på et lærred i en fart og det vil være for kostbart at bruge Artist. 

Selvom der altså er tale om et billigere produkt med færre pigmenter og en mindre god binder, så kan du sagtens bruge akvarelmaling af Studio-kvalitet til dine færdige værker - også som professionel kunstner. Det er bare vigtigt at være bevidst om, at der er tale om en anden og lavere kvalitet.

Som det er tilfældet med “storebroderen”, så er ikke alle pigmenter født lige. Du vil derfor til tider opleve, at produkter i Studio-serierne har en forskellig mængde farvepigment i sig samt at udvalgte farver slet ikke fåes i Studio-kvalitet, da pigmenterne simpelthen er for kostbare til en mere prisvenlig serie. Disse eksotiske eller sjældne farvepigmenter erstattes af billigere alternativer - såkaldte hues, der ligner til forveksling, men som i nogle tilfælde har ændrede egenskaber grundet valget af pigmenter fra andre pigmentfamilier.

 

Forskellige varianter af akvarelmaling

Moderne akvarelmaling fås på tube, i såkaldte pans samt i flydende form. 

På tube er konsistensen som tandpasta, fordi malingen her allerede er opblandet en smule vand. Ved at tilføje yderligere vand får akvarelmalingen den helt flydende konsistens du kender og elsker. 

Fordele ved tube:

• Let at kontrollere og justere mængden af maling
• Egner sig særligt til værker, hvor du skal bruge meget af én farve
• Kan påføres en palet, hvor de kan udtørre ligesom pans og rehydreres til brug
• Formuleret, så de nemt blandes

Ulemper ved tube:

• Kan udtørre, hvis tuben ikke lukkes korrekt
• Låg kan sætte sig fast

I pans kommer malingen i små, indtørrede barer af maling i en omsluttende plastikbeholder, der “klikkes” på plads i akvarelæsker. Disse fungerer lidt som Thomas Reeves’ berømte “kager” og fås i to størrelser, halve og hele pans. 

Fordele ved pans:

• Lette at transportere omkring i en akvarelæske og klar til brug med det samme
• Brugte pans eller uønskede pans kan fjernes og udskiftes, eller du kan købe en tom æske og selv sammensætte din egen palet af akvarelmaling
• Du har en nøje udvalgt række af farver eller farvenuancer og denne begrænsning kan gøre det lettere at komme i gang

Ulemper ved pans:

• Tendens til mudring af farver
• Det kan være sværere at bruge en større pensel, hvis du ikke overfører din akvarelmaling til en palet, men i stedet maler lige ud af æsken
• Slider mere på dine pensler

Flydende akvarelmaling er et meget koncentreret vandmedie, der sælges i små og store flasker. De kan anvendes ufortyndet, men mange brugere ynder at fortynde dem 1:1 med vand. Flydende akvarelmaling kan være et godt valg, hvis du vil have meget levende og rige farver.

Fordele ved flydende:

• Enorm farveintensitet
• Koncentreret farve, der er meget drøj i brug
• Velegnet til brug i kalligrafipenne og i airbrush 

Ulemper ved flydende:

• Tendens til lavere lysægthed
• Kan blive grynet, hvis farven rehydreres efter at have været tørret ind
• Tendens til misfarvning af palet

I Stelling fører vi også akvarelblyanter samt -tuscher.

 

Hvorfor vælge akvarelmaling over akrylmaling

Akvarelmaling tørrer endnu hurtigere end akrylmaling, men ikke desto mindre egner det sig langt mere til udendørsbrug, eller i situationer, hvor det eksempelvis er meget varmt. Under disse forhold har akrylmaling nemlig en tendens til lynhurtigt at tørre ind.

De to medier har ret forskellige indlæringskurver. Hvor de fleste af os som børn introduceres til vandfarver, så anses akrylmalingen ofte som mere af et hobby- eller kunstprodukt, men det er faktisk akrylmalingen, der er langt lettere at lære at bruge. Omvendt har akvarelmaling en sådan dybde, at selvom det kan være svært at lære at mestre det, så er det også et af de mest tilfredsstillende medier at bruge, når du har investeret tid i det.

Et aspekt, der er mindre af en fordel og mere et udtryk for valg af æstetik, er akvarelmalings tendens til at skabe mindre realistiske og mere luftige og flyvende værker end tilfældet er for akryl- og oliemaling. Af samme grund kan det være en god ide at kombinere medier. Akrylmalingens dækevne og vandfasthed kan supplere akvarelmalingens drømmende kvaliteter.

 

Hvorfor vælge akvarelmaling over oliemaling

Der kan ikke være megen tvivl om, at akvarelmaling er mindre omstændigt og meget nemmere at gå til end oliemaling. Du skal ikke bekymre dig om opløsningsmidler, malingen tørrer hurtigt - både på papir samt i æske eller palet - og rengøring af pensler og arbejdsområde kræver ikke andet end vand og måske lidt penselsæbe. Af samme grund har mange kunstnere gennem tiden yndet at udarbejde hurtige studier i akvarel for så at færdiggøre deres billeder i olie.

Som allerede beskrevet egner akvarelmaling sig i allerhøjeste grad til mixed media, hvor to eller flere medier kombineres i samme værk. Oliemaling kan teknisk set også bruges ovenpå eksempelvis akryl, men det er ikke en styrke ved mediet på samme måde som tilfældet er for akvarel.

Akvarelmaling anses som værende et direkte medie, fordi der ikke er tid til tøven i processen og hvor oliemaling skal kontrolleres og manipuleres, så handler akvarelmaling om at placere hvert penselstrøg og lade magien tage over. Over tiden bliver kunstneren naturligvis bedre til at forudse kemien der udspiller sig på papiret mellem våd og tørre materialer, men akvarelmaling vil altid opføre sig uforudsigeligt.

Slutteligt er der også materialet du arbejder ovenpå. Hvis du foretrækker at male på papir, så er akvarelmaling simpelthen det naturlige valg.

Hos Stelling hjælper vi altid glædeligt, så skriv ind til os, hvis du har brug for råd eller vejledning til dit næste oliemaling projekt.